Spring til indhold (tryk på Enter)
Nørre Aaby

Invitation til indvielsen af STATIONEN

I et samarbejde mellem Foreningen af Fællesskaber i Nørre Aaby – FIN og Røde Kors Nørre Aaby og Ejby har vi hermed den store glæde at invitere til åbningen af byens nye samlingspunkt: Stationen.

Fredag den 22. august 2025 ruller vi den røde løber ud, dækker Vestfyns største kagebord – og byder hele byen velkommen fra kl. 14.00.

Efter taler og snoreklip åbner vi dørene for åbent hus fra kl. 14.30 til 18.00, hvor du kan:

• Udforske de smukke og historiske lokaler.

• Møde lokale foreninger ved små ministande fordelt i huset.

• Nyde hjemmebag fra Jernbanecaféen og en kop kaffe.

• Se opvisning fra Kom og dans og måske selv få lyst til at svinge benene.

• Og ikke mindst: Få et smugkig på kommende aktiviteter og muligheder for unge!

• Ungenetværket er på plads med stand og idéer – og glæder sig til at møde jer.

 

Hvad er STATIONEN?

• Et nyt fællesskabshus i Nørre Aaby, skabt af foreningen FIN og Røde Kors Nørre Aaby.

• Beliggende i den fredede stationsbygning fra 1910 på Jernbanevej 4.

• Indeholder café, scene, værksteder, mødelokaler og åbne fællesrum.

• Drives af over 60 frivillige fra lokalområdet.

• Et samlingssted for alle – uanset alder, baggrund og interesser.

• Med særlig plads til unges initiativer og idéer.