Ungenetværkets juleafslutning
9. december 2023.
🎄✨ Glædelig Jul fra Ungenetværket! ✨🎄
I lørdags var vi samlet til en fantastisk juleafslutning.
En stor tak til Lissy Kjørvel for lækre æbleskiver og stor tak til slagter Mathiessen for den generøse donation til julebordet med flæskesteg, and, medister og kalkun.
Aftenen sluttede af med risalamande og pakkeleg. Hjertelig tak til alle de lokale butikker i Nørre Aaby og butikker i Middelfart for de skønne donationer. 🎁❤️
Det var så dejligt at samles og fejre årets sidste arrangement sammen.
Vi ser frem til et nyt år med endnu flere oplevelser og gode stunder. Indtil da, ønsker vi jer alle en vidunderlig juletid og et lykkebringende nytår! 🌟
Ungenetværket er for unge mellem 13 – 21 år, og vi starter op igen torsdag d. 4. januar. – Vil du gerne se om Ungenetværket er noget for dig, så kontakt Damien på 4264 4123 eller skriv til os på ungenetvaerket@rodekors.dk så tager vi kontakt til dig. 😃
Tak til de fantastiske virksomheder som har støttet med donationer til juleafslutningen.
Baks Bageri
Bog & Idé
Cut & Color
Føtex Middelfart
Helsam
Klippoteket
Matas Middelfart
Nr. Aaby Apotek
Silkes Nørklerier
Super Brugsen
Vestfyns Vinkompani
Mænd Spiser Sammen – Juleafslutning.
1. december 2023.
🎄 Juleafslutning hos Mænd spiser sammen 🎄
Vi rundede vores sidste sammenkomst i 2023 af med en ægte julestemning! 20 af os samledes for at nyde det bedste ved julen – godt selskab og lækker mad. Menuen var klassisk flæskesteg, sprød svær og alt det traditionelle tilbehør, efterfulgt af risalamande og en mandelgave.
Denne aften markerede ikke blot afslutningen på et år fyldt med godt selskab og gode måltider, men også begyndelsen på en velfortjent julepause. “Mænd spiser sammen” er stedet for latter, gode historier, og selvfølgelig fremragende mad, og det er takket være hver enkel deltager.
Vi ser frem til at mødes igen i det nye år. Indtil da, ønsker vi alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår!
Julehilsner,
Ole, Jens & Baldvin.
Ungenetværkets tur til ARoS: 25. november 2023
Ungenetværket tog for nylig på en super hyggelig tur til ARoS Kunstmuseum i Aarhus. De unge og frivillige fik muligheden for at dykke ned i kunstens og kreativitetens verden. Det var en mega fed tur, hvor vi både lærte noget nyt og havde det sjovt sammen! 🎨🤩 tak til DSB for togbilletter og pladsbilletter til turen!:)
Vi vil gerne dele nogle fantastiske øjeblikke fra vores seneste eventyr, en tur til ARoS Kunstmuseum i Aarhus.🎨🤩
På ARoS oplevede vi nogle utrolige udstillinger som “Susan Philipsz – Study for Strings Sokol Terezín”, og den permanente udstilling “Far From Home”, som virkelig fik os til at tænke over, hvad ‘hjem’ betyder i den moderne verden.
Men det var ikke kun kunst på menuen. Vi snusede også til julestemningen med et kort besøg på julemarkedet. Det var dog en smule overvældende med alle de mennesker – man kunne næsten ikke gå rundt! Hint til de frivillige: måske skal vi undgå at planlægge ture til Aarhus under Black Week næste gang. 😅
Vi sluttede dagen af med at tage hen på Aarhus Street Food for at spise inden vi skulle hjem med toget.🍝🍛
Stor tak til DSB for at sørge for togbilletter og pladsbilletter. Det gjorde rejsen derhen og tilbage super nem og behagelig. Vi er så taknemmelige for denne oplevelse og ser frem til mange flere eventyr sammen!
Hold øje med flere spændende ture og aktiviteter fra Ungenetværket! 🚂🌟
Julefrokost – LUKKET FOR TILMELDINGER.
5. december kl. 18.00 Rosenvænget 3, 5580 Nørre Aaby.
Alle er hjerteligt velkomne til årets julefrokost med dejlig mad fra den lokale slagter, julehistorie, sange og luciaoptog.
Tilmelding i Røde Kors butikken, Østergade 18 senest d. 24. november.
Egenbetalingen er 150 kroner, og der kan købes drikkevarer på aftenen.
🎄Julen nærmer sig🎄
20. oktober 2023
Vi er i fuld julesving her i butikken, og vi vil gerne dele den gode stemning med jer! Vi har netop sat vores julevarer frem, så kom forbi og find alt fra julepynt til gaveideer. 🎁
🕰 Åbningstider:
Mandag-Fredag: 10:00-17:00
Lørdag: 11:00-14:00
Vi glæder os til at se jer! 🌟
Mindfulness
Tirsdag d. 24. oktober fra kl. 16:15. – 17:00. Nyt gratis tilbud for unge mellem 13 – 25 år.
Tirsdag den 24. oktober fra kl. 16:15 til 17:00 inviterer Camilla unge i alderen 13-25 år til ‘Mindfulness’. Camilla vil guide deltagerne gennem en 30-45 minutters meditation. Ser vi en god tilslutning, så vil vi gøre dette til et månedligt arrangement.
Arrangementet afholdes i gymnastiksalen på Nørre Aabys folkeskole og er åbent for alle unge, der er interesserede. Tilmelding via sms er nødvendig på 42 64 41 23.
Deltagerne opfordres til at medbringe eget liggeunderlag og tæppe. Skulle man have brug for at låne, bedes dette oplyses på forhånd.
Udsalg 2. oktober – 7. oktober
Halv pris på alt i butikken samt henne i vores Hus & Haveafdeling.
🔴 Udsalg 🔴
Klar, parat, SHOP! 🛒 I morgen, mandag, skyder vi en fantastisk uge i gang med INTET MINDRE end et -50% UDSALG på ALT i butikken og henne i vores Hus & Haveafdeling! 😲
Det er den perfekte chance for at få fat i de ting, du har haft øje på – nu til halv pris!
🕒 Åbningstider: Man-fre: 10-17 & lør: 11-14.
Vi glæder os til at se dig! 💖
Alternativ indsamling 2023
Vi kender det nok alle sammen, følelsen af, at der konstant er husstandsindsamling. Derfor vil Røde Kors Nørre Aaby gerne gøre det lidt anderledes i år.
Vi kender det nok alle sammen, følelsen af, at der konstant er husstandsindsamling. Derfor vil Røde Kors Nørre Aaby gerne gøre det lidt anderledes i år.
På fredag d. 29. september fra 15:00 til 17:00 kan du komme ned i butikken og købe pandekager lavet af 10 klasse fra Nørre Aaby Realskole. Derudover vil der også være mulighed for at købe slush ice, kaffe og kage. Indtægten går ubeskåret til indsamlingen. Samme dag får vi besøg af to lokale genbrugseksperter, Janne Andersen og Fie Holm. De vil vise deres egne kreationer, samt dele ud af deres viden og rådgive alle interesserede i, hvordan gamle tekstiler kan få nyt liv i andre former, og hvordan man selv kan komme i gang med at genanvende tekstiler.
På indsamlingsdagen, søndag d. 1. oktober, åbner butikken allerede klokken 09:30. Du kan købe stort ind, da hele indtægten denne dag går til Røde Kors’ indsamling. Besøg også John Dahlberg, der står klar med indsamlingsbøssen i SuperBrugsen samme dag. Du kan også give et bidrag på vores MobilePay indsamlingsnummer 63950.
Vi glæder os til at se jer.
Foto: Peter Sørensen
Modelbillede
Genbrug, Redesign & Fællesskab
Fredag d. 29 september 2023
Besøg butikken fredag d. 29. september kl. 15-17
Røde Kors i Nørre Aaby inviterer til en dag med fokus på redesign og hygge fredag den 29. september kl. 15:00 i butikken på Østergade 18.
Redesign er genbrugens nye trend, hvor gamle tekstiler får nyt liv i andre former. Lokale genbrugseksperter, Janne Andersen og Fie Holm, vil være til stede for at vise deres egne kreationer, samt dele ud af deres viden og rådgive alle interesserede om, hvordan man selv kan komme i gang med at genanvende tekstiler.
Foran butikken vil elever fra 10. klasse pa Nørre Aaby Realskole stå for salg af pandekager med is, slushice samt kaffe og kage. Alle indtægter fra dagen gảr direkte til RØDE KORS’ indsamling.
Alle er velkomne til at deltage i denne hyggelige eftermiddag, der kombinerer genbrug, redesign og fælleskabet i hjertet af Nørre Aaby.
Har du lyst til at støtte en god sag?❤️
Så er det nu, du skal træde til! Røde Kors Nørre Aaby søger nemlig indsamlere til Røde Kors’ årlige indsamling søndag den 1. oktober 2023.
Hvad går pengene til ❓
– Ukraine: Børn og voksne, der er hårdt ramt af krigen og mangler helt basal nødhjælp og beskyttelse
– Yemen og Afghanistan: Familier, der kæmper for at overleve pga. sult, nød og utryghed.
– Danmark: Udsatte børnefamilier, der er hårdt presset på økonomi og overskud, og står udenfor fællesskabet
Hvordan bliver jeg indsamler ❓
Du kan enten ringe til Lissi Nielsen på tlf. 20 40 48 12, eller du kan tilmelde dig via dette link: rodekors.dk/indsamling
Hvem kan blive indsamler?❓
Alle er velkomne! Uanset din alder eller erfaring, hvis du har et par timer og en vilje til at hjælpe, så har vi brug for dig.🙂❤️
❗️NB: Børn under 11 år skal ikke registreres, og de skal gå sammen med en voksen. Unge mellem 11 og 18 skal gå to og to sammen.